Her på den anden side af nytåret venter mange af os udelukkende på at tage i mod flere solskinstimer med kyshånd. Vinteren er et nødvendigt unde, men tankerne om foråret og sommeren florerer allerede lystigt hos HusUnivers. Men hvordan bliver terrassen det bedste sted at tilbringe solskinsdagene, når de kommer? Det får du 4 bud på her.

Fliserensning er et must

Selve stenene er fundamentet for en flot terrasse. Og skal du hele tiden bekymrer dig om grimme sten med alger og vækst, bliver der ikke meget overskud til at nyde sommeren og de mange flotte pynteting på terrassen. Du kan få bugt med flisepest på mange måder, men det nemmeste er at hyre en professionel, som kan rense fliserne og behandle dem efterfølgende. Mange gør faktisk mere skade en gavn, når de forsøger at rense deres egne fliser. Blandt andet ved at skrubbe hårdt med stive børster og sand, hvilket blot skaber små ridser, huller og fordybninger, der giver svamp og alger endnu bedre betingelser for vækst. Undgå det, og undgå timevis af skrubben, ved at bestille en virksomhed, der kan tage sig af sommerens store fliserensning.

Stil store planter på terrassen

Her kommer et trick: Gå efter store planter til terrassen, som du senere kan plante ud i haven. Tænk både i buske og hortensia, og miks så de hele med mindre blomster i andre farver. Det skaber dynamik imellem størrelser, farver og sorter – og tænker du fremadrettet og vælger planter med lang blomstringstid, så kan du planlægge hele sommerens planteliv på terrassen allerede først i sæsonen.

Skab atmosfære med god belysning

Intet gør de sene sommernætter hyggelige som god belysning. De rette lamper, lanterne og fakler kan skabe en magisk stemning på terrassen, så gæsterne bliver frem til de lyse sommermorgener. Kombiner lanterne til havebordet med fakler og invester gerne i farverige rislamper, der giver et farvefyldt genskin. Det er naturligvis en ekstra bonus, at lyset giver varme, når solen er gået ned, men glem ikke plaid og tæpper, hvis I vil undgå at fryse.

Indret jer blødt

I får en anderledes oplevelse, hvis I indretter terrasseområdet med bløde tekstiler på jorden. Det bliver næsten som en tur på stranden, og så er der noget helt uformelt og afslappende over at ligge på tæpper, i sækkestole eller på store hynder, mens rosévinen skyller alle bekymringer væk og solen varme den prikkende hud.

Husk at skærme evt. vind af med et sejl.

Tilbage er der kun at gå i tænkeboks og finde inspiration frem til sommeren, så du er klar til at indrette et terrasseliv, du og dine selskaber kan nyde i timer, dage og uger.