Noget af det allerbedste, du kan gøre for dig selv, er at tillægge dig gode søvnvaner. God søvn i de rette mængder kan øge din livskvalitet betragteligt. Omvendt kan dårlige søvnmønstre resulterer i stress, koncentrationsbesvær, dårlig hukommelse og diabetes – blot for at nævne nogle af de konsekvenser, der er forbundet med dårlig og for lidt søvn.

Indimellem kan det være svært at falde i søvn, f.eks. fordi arbejdet kører rundt i hovedet på en, eller fordi temperaturen i soveværelset er uudholdelig. Men du kan selv gøre en hel del for at forbedre din søvnrutine, og en af de mest fornuftige investeringer er en god madras. Der findes mange forskellige madrasser og madrastyper, og det kan være lidt af en jungle at navigere rundt i. Denne guide er udformet for at hjælpe dig til at træffe den rigtige beslutning.

 

Hvilken madrastype skal jeg vælge?

Madrasser findes i mange udformninger, hvoraf de mest almindelige er boxmadrasser og springmadrasser, som har hver deres fordele og ulemper.

 

Boxmadrasser

En boxmadras består af et eller flere lag fjedre samt et lag af komfortskum øverst. Madrassen ligger ovenpå en integreret træramme, hvilket betyder, at en boxmadras kan fungere som en komplet seng, hvis du udstyrer den med ben eller meder i bunden. Denne madrastype er meget behagelig bl.a. på grund af laget af komfortskum. Desuden er mange boxmadrasser udstyret med komfortzoner, som gør, at madrassen tilpasser sig efter din krop, når du sover. Sørg altid for at vælge en boxmadras af god kvalitet, så du er garanteret en god nats søvn.

 

Springmadrasser

Springmadrasser består af fjedre, polstring og betræk, og modsat boksmadrasser har de ingen fast ramme og skal derfor lægges i en sengeramme med lamelbund. Dette har den fordel, at madrassen kan vendes, hvilket forlænger dens levetid. Kernen i springmadrassen er fjedrene, som fås i forskellige varianter. Også polstringen kan fås i forskellige materialer, eksempelvis memory-skum eller naturmaterialer kokos. Mange springmadrasser kan anvendes på både kontinental- og elevationssenge.

 

Udover boksmadrasser og springmadrasser findes der også andre typer madrasser, f.eks. skum- og latexmadrasser. Spørg din forhandler, hvis du skal bruge vejledning om de forskellige madrastypers anvendelsesmuligheder.

 

Madrassens hårdhed

Der er mange variabler i madrasvalget. Blandt andet skal du beslutte hvilken slags fjedre, polstring og betræk, du vil have på din madras. Vælger du en boksmadras, skal du også overveje antallet af komfortzoner. Et af de vigtigste valg, du skal træffe, er dog madrassens hårdhed. Man deler madrassers hårdhed ind i tre kategorier: blød, medium og fast. Det er naturligvis individuelt, hvilken hårdhed man foretrækker, men en generel tommelfingerregel siger, at man bør vælge en fast madras, hvis man vejer over 75 kg. og en madras med medium hårdhed, hvis man vejer under 75 kg. Det vigtigste råd i denne sammenhæng må være, at du tager dig god tid, når du prøver senge i butikken. Bløde senge vil typisk føles behagelige, hvis du kun prøver dem i kort tid, og derfor kan man risikere at komme til at vælge en for blød madras, hvis du ikke sætter nok tid af til sengeprøvningen.

 

Søg professionel vejledning

Kvaliteten og komforten af din madras er af yderste vigtighed, og fordi der er så mange muligheder, kan det kun anbefales, at du bruger de ansatte i den butik, hvor du køber madrassen. Forhandlerne vil ofte kunne vejlede dig om både valget af madrastype, hårdhed, polstring, fjedertype og alle de andre ting, du skal være opmærksom på, når du køber en ny madras. Du kan finde mere information om madrasser her.