Som ny boligejer skal man naturligvis have anskaffet sig møbler og inventar til boligen. Der skal træffes en lang række beslutninger, som først og fremmest kræver, at man har fundet sin stil og har gjort sig nogle overvejelser om, hvad der egentlig passer godt ind i den pågældende bolig. Beslutningerne omhandler både, hvilke møbler man egentlig har brug for? Hvor mange? I hvilket materiale? Og om du eventuelt skal investere i brugte møbler? Læs med her og få fire gode råd til, hvordan du bedst møblerer din nye bolig.
Hvad passer til dig?
Som ovenstående antyder, er det vigtigt, at du først finder frem til din personlige stil. Når du har fundet frem til den, er det nemlig meget nemmere at vælge de møbler, du godt kan lide og samtidig sikre dig, at dine møbler passer sammen, så du skaber en rød tråd i hjemmet. Gå en tur rundt i huset og noter hvilke møbler, der kunne passe godt ind hvor. Dette vil skabe inspiration samt nye ideer og få dig til at tænke kreativt i forhold til indretningen. Kig desuden i blade eller på nettet for at finde ud af, hvad du kan lide, og hvad du ville sætte pris på at have i dit hjem.
Kend dine behov
Det er vigtigt, at du gør op med dig selv, hvilke møbler du egentlig har brug for. Når du kender dine behov, går du udenom mange fælder, som mange falder i, når de skal købe møbler til deres nye bolig. Disse fælder indebærer ofte, at man kommer til at købe møbler, man overhovedet ikke har brug for. Dette resulterer i, at omkostningerne ender med at blive større, end det egentlig var intentionen. Undgå dette ved eksempelvis at lave en liste over de møbler, du reelt mangler, som du kan tage med dig, når du besøger diverse møbelbutikker. På denne måde undgår du at lave for mange fejlkøb, og samtidig sikrer du dig, at du får købt de møbler, du egentlig har brug for.
Genbrug er godt
Brugte møbler i hjemmet er de seneste år blevet rigtig populært, da man på denne måde ofte kan finde noget unikt til fordelagtige priser. Det er nemt at finde brugte, men gode møbler, hvis bare man leder de rette steder. Internettet hjælper dig rigtig godt på vej med sider som DBA og 3R Kontor, hvor du let og hurtigt kan finde brugte møbler, der passer ind i dit hjem, uanset om det er til stuen, hjemmekontoret eller børneværelset. Desuden findes der rigtig mange genbrugsbutikker rundt omkring i landet, der har et bredt udvalg af fine og komfortable møbler, som bare venter på at få et nyt sted at bo.
Hvordan er din nuværende situation?
Det er en god idé at overveje sin nuværende situation, når man skal investere i nye møbler. Dette gælder både økonomisk, men også i forhold til hvilke slags møbler du skal købe. Hvis du eksempelvis har hund, er det en god idé at undgå lyse tæpper eller materialer, hvor der nemt sætter sig hår fast i. Hvis du har et lille barn, er det en god idé at vælge møbler, der kan holde til gylp og skidt og undgå møbler med skarpe hjørner, som barnet nemt kan slå sig på. Det kan hurtigt komme til at lyde som om, at man skal investere i mindre pæne møbler, når man skal tilpasse inventaret til sin nuværende situation med eksempelvis hund eller barn, men der findes utallige løsninger til hjemmet, hvor der både er hund og børn, som er moderne, holdbare, komfortable og pæne.