Det kan være, at du har undret dig over, hvad de forskellige bogstaver og tal på dine dæk til bilen betyder. Hvis du læser med her, vil vi hjælpe dig med at blive klogere på den terminologi, som dækproducenterne anvender. Det viser sig nemlig heldigvis ved nærmere eftersyn, at det ikke er så svært at tyde tegnene, hvis du først har gennemgået et hurtigt grundkursus.

Det er i øvrigt en meget god idé at have grundlæggende styr på dækkoderne, da disse – som det vil vise sig – bidrager med megen relevant information, når du enten skal købe nye dæk eller blive klogere på brugen af de dæk, som du har for nuværende.

Vigtigt at vide om dækkoder

Det er nu engang langt lettere at lære noget nyt, hvis du præsenteres for et eksempel. I det følgende vil vi tage et tænkt eksempel på, hvordan en dækkode kunne se ud. Hvis vi forestiller os, at du kigger på et dæk, som er udstyret med denne kode fra producentens side, 255/50 R 15 97 V, så kan det bestemt i første omgang se noget forvirrende ud.

Forholdet mellem dækkets højde og bredde

Men lad os prøve at splitte dækkoden op i mindre dele. Første del drejer sig om udtrykket 255/50 – her er 255 dækkets bredde i millimeter, og 50 svarer til, at dækkets højde er 50% af dækkets bredde. Forholdet mellem disse to tal har i sidste ende noget at sige om, hvor behagelig bilen er at køre. Eller sagt på en anden måde – jo lavere tallet er, jo bedre er bilens vejgreb – blot betaler du prisen ved mindre behagelig kørsel helt generelt.

Radial- eller diagonaldæk

Går vi da videre med at se på det store R på dækket, betyder det blot, at vi her har at gøre med et radialdæk. Et radialdæk er langt det mest udbredte og fortæller noget om, hvordan selve hjulet er bygget op. I dag ses diagonaldæk praktisk taget ikke.

Fælgens diameter

Det næste tal, vi støder på, fortæller dig, hvilken diameter fælgen er. I vores tænkte tilfælde har vi altså en fælgdiameter på 17 tommer. Normalt angives diameteren på fælgen i tommer, men du kan også støde på dækproducenter, som i stedet vælger at angive diameteren i millimeter.

Dækkets belastningsindeks

Så er vi nået til det tal, som fortæller os noget om dækkets belastningsindeks. I vores eksempel er dette tal på 97. Tallet fortæller dig, hvor megen vægt eller belastning du kan udsætte dækket for, når dækket har maksimalt dæktryk. Du kan som sådan ikke udlede noget ud fra tallet 97 – i stedet må du slå det op i tabellen, hvor du da kan se, at 97 svarer til en belastningsgrad på 730 kilo.

Dækkets hastighedsindeks

Du kan få utroligt mange informationer ud af de koder, som står på dækket. Det sidste bogstav i dette eksempel fortæller dig, hvor høj hastighed du kan udsætte dækket for og stadig køre bil på sikker vis. I dette tilfælde har vi angivet et V, som tillader en maksimal hastighed på 240 km/t.

Slitageindikator og vinterdæk

I vinterhalvåret skal du køre med vinterdæk. Dette både for din egen og for andres sikkerhed. Disse dæk er markeret med ”m+s” eller lignende og er udformet således, at de bedre klarer vådt føre og snevejr.

Dine dæk er også udstyret med en ”TWI” indikator, som hjælper dig med at holde øje med at slitagen på dækket ikke bliver for stor. Når ”TWI” mærket er væk, er slitagen så stor på dækket, at det er nødvendigt at de skiftes.

Husk på, at du skal være opmærksom på alle disse informationer, når du skal købe nye dæk. Hvis du er usikker på, hvilke dæk du skal købe, rådfør dig da med en fagmand f.eks. hos Quickpot.dk