Ønsker du også en anderledes stil i din bolig? Så hold dig ikke tilbage – retrostilen har nemlig fundet sig tilbage i de danske hjem. Efter en minimalistisk periode gennem 00’erne, hvor stål, rene linjer og kolde farver var populært, så er retrostilen fra 50erne og 60erne kommet frem igen. Den nye retrobølge giver rig mulighed for at få farve og karakter ind i boligen. Så væk med de kolde nuancer og frem med penslen – retrostilen er tilbage.
En kombination af gammelt og nyt
Det eneste, du ikke må gøre, når du kaster dig ud i retrostilen er at fylde boligen op med småting fra diverse loppemarkeder. Derved undgår du, at hjemmet ser rodet ud, og besøgende dømmer dig ikke som en skør samler. Selvom det er retro, er det stadig værd at fastholde rene linjer og nyere møbler. Det giver et fint grundlag for stilen. Når grundlaget er lagt, kan du begynde at eksperimentere med sjove retro detaljer såsom gamle designermøbler og retro loftlamper. Ingen ønsker jo at bo i et hjem, der ligner noget, der har samlet støv i 40 år.
Farver og mønstre er det nye
En måde, hvorpå du kan skabe et grundlag for retrostilen er ved at sætte tapet op på væggen eller male væggen i retrofarver. Tapet er nemt og forholdsvis billigt at finde på nettet. Selvfølgelig er farverne en smagssag, men lad være med at male din stue som et lyskryds. Eksempelvis gør turkis det godt med andre grønne nuancer.
Hvis du vil gøre lidt ud over det sædvanlige, skal du kaste dig over tapet med mønstre. Denne stil går tilbage til de klassiske 50er hjem, hvor brune tapeter med mønster var ganske normalt. Men alt med måde. Hvis du har for mange farver og mønstre i samme rum, kan det hurtigt blive for meget – og derved også for rodet at se på. Hvis du er typen, der elsker at prøve noget nyt, så indret hvert rum i hver sin stil. Et værelse kan indrettes i lyse retro farver, mens et andet kan indrettes i mørke nuancer eller med tapetmønstre.
Retro på budget
En fordel ved at vælge retrostilen er ikke kun, at det ser stilet ud. Det er også forholdsvis billigt. Du kan finde mange småting på loppemarkeder, og hvis du er interesseret i designermøbler, findes de ofte brugte, men billige på nettet. Der findes alt fra retro loftlamper til gamle sofaer. Bliv inspireret her og få en god start på din nye retrohjem.