Sofaen er et af de vigtigste møbler i dit hjem, og den kan være en stor investering. Derfor er det vigtigt, at du tænker dig godt om, inden du køber den første den bedste, du falder over. Hvis du vælger en ordentlig sofa, kan du nemlig få glæde af den resten af livet.
Overvej dine behov
Kig efter gode, danske mærker, når du skal undersøge markedet, og tænk over, hvilken sofa der opfylder dine behov bedst. Hvis du har børn, skal du overveje at finde en, der kan tørres af, og hvis du ofte rykker rundt i stuen, bør du finde en, der passer til forskellige stilarter og kan stå forskellige steder i stuen.
Det er også forskelligt, om du har brug for en stor loungesofa eller en enkel 2-personers. Loungesofaen er oftest et rigtig godt køb, hvis du godt kan lide at slænge dig i sofaen, eller hvis du får mange gæster, som skal sidde ned. Ofte er loungesofaer også fleksible og kan kombineres med forskellige moduler, for eksempel en chaiselong. En 2-personers er omvendt rigtig god, hvis du vil have en enkelt møbel, som ikke fylder for meget i stuen.
Gå ikke kun efter prisen
En af de vigtigste ting, du skal overveje, er dog kvaliteten på din sofa. Hvis du køber en kvalitetssofa i tidløst design, kan du bruge den resten af dit liv uden at den går i stykker eller bliver umoderne. Derfor kan det virkelig betale sig at tænke sig godt om og se en sofa som en investering på linje med en bil. Og ligesom med biler gælder det, at det ikke altid er bedst at købe den billigste model – en sofa kan blive slidt og gå i stykker hurtigere, end de fleste tror. Køber du omvendt god kvalitet, er du sikker på, at du kan få glæde af sofaen i mange år fremover. Derudover er der ofte længere garanti på designermøbler, og sælger yder som regel rigtig god service, fordi møblerne netop gerne skal holde i mange år.