At energirenovere er en rigtig god beslutning. Både for dig og din familie, men også for klimaet. Med investeringer i energiforbedringer kan familiens hus få en stor opgradering.

 

  • Indeklimaet bliver bedre.
  • I mindsker kulde og træk.
  • I sparer penge på diverse regninger.
  • I forbedrer energimærket på jeres bolig.
  • I øger husets fremtidige salgsværdi.

 

Men hvem skal man kontakte, når man gerne vil energirenovere sin bolig? Der er en række forskellige professionelle, man kan tage kontakt til.

 

De hjælper med energirenovering

Det kan virke dyrt at involvere for mange professionelle, men det kan sagtens betale sig for den optimale løsning og de rigtige besparelser. En professionel kan hjælpe med at se de huller i din bolig, hvor i kan spare penge.

 

Rådgivere

Det er en god idé at få en energirådgiver med på råd, inden du går i gang. Energirådgiveren kan lave et tjek på dit hus og herefter udarbejde en plan for de mest optimale besparelser. Udover at udarbejde en plan for arbejdet, laver rådgiveren også et budget. Ydermere kan rådgiveren hjælpe med at gennemføre projektet, med indhentning af tilbud og koordinering med håndværkere til projektet er færdigt.

 

Energistyrelsen har uddannet en række arkitekter, ingeniører og håndværkere, som du kan købe energirådgivning af igennem konceptet BedreBolig.dk

 

Ejendomsmægler og bank

I en energirenovering er der ofte behov for nogle større investeringer i boligen. Det kan være nødvendigt at kontakte banken for at finde ud af, om du skal låne penge, eller hvor meget du har råd til at renovere for.

 

Inden du går i banken, kan det dog være smart at kontakte en ejendomsmægler, der kan vurdere dit hus, og hvordan energiforbedringerne vil ændre husets salgsværdi.

 

Håndværkere

Håndværkerne er helt essentielle for din energirenovering. Find håndværkere der er specialiseret i energirenovering og medlem af  Byg Garanti. Schrøder & Nielsen udfører energirenoveringer med specialiseringer i Rockwool i Herning, Silkeborg og omegn.

 

Kommunen

Det er væsentligt at tjekke regler og retningslinjer fra kommunen. Du skal indhente de rette tilladelser og sikre, at du overholder lokalplanen. Det kan din rådgiver eller håndværker også hjælpe med.