Alle mennesker er unikke. Alle har særlige vaner, kendetegn, kompetencer og idéer. På trods af vores forskelligheder ses det ofte, at mange indretter hjemmet efter mere eller mindre de samme idéer og trends. Ønsker du at bryde op med forestillingen om, hvordan et hjem burde se ud? Vil du gerne skabe et hjem, der er lige så enestående som dig selv? Så se med her!

Herunder kommer nogle forslag til, hvordan du kan skabe et personligt udtryk i dit hjem:

  • Gå efter unikke møbler. Det kan eksempelvis være et specialdesignet plankebord eller et arvestykke, som har betydning for dig.
  • Tænk ud af boksen, og giv slip på forestillingen om, hvad der skal være i et hjem. Måske har du mere brug for en daybed med et væld af puder end en klassisk sofa? Dit hjem, dine regler!
  • Brug farver! Det skaber glæde og skaber stemning. Vær ikke bange for at mikse farvene på nye og anderledes måder.

 

  • Smid ud, og ryd op. At få orden på det eksisterende hjem kan være et vigtigt skridt mod et mere personligt hjem. Ved at rydde ud skaber du luft til kreativitet eller gør plads til nyt.

 

  • Brug dine hænder. Sy dine egne puder af stofrester, og strik dine egne karklude. Måske er det også nu, du skal hive værktøjskassen frem?

 

  • Mal selv. Mal dine skuffer, håndtag, skabslåger eller kommoden. Et lysegrønt sofabord eller en højrød stol kan give kant i din indretning .

 

  • Brug personlige nips og genstande, som har en særlig plads i dit hjerte. Lad det stå fremme, så du er omgivet af gode minder i hverdagen.

 

  • Dyrk det skøre og det skæve. Ingen er perfekte, og det bliver først rigtig sjovt, når vi tør! Dyrk dine indfald, og gå med de idéer, der dukker op. På den måde gør du indretningen til helt din egen.