Når det kommer til diverse former for vedligeholdelse og reparationer i hjemmet, kan det være fristende at tage værktøjet i egen hånd for at spare tid og penge. Men når det drejer sig om VVS-opgaver, er det vigtigt at vide, at der er grænser for, hvad du selv må udføre.
Forkert udført VVS-arbejde kan føre til alvorlige konsekvenser – både for din bolig og din økonomi. Desuden er det også vigtigt at understrege, at det faktisk kan være direkte i strid med loven at gøre det.
Flere VVS-opgaver kræver en autorisation
I Danmark er der strenge regler for, hvem der må udføre VVS-arbejde. Det gælder især, når det kommer til opgaver som gasinstallationer, vandforsyning og lignende. Disse regler er indført for at sikre, at arbejdet udføres korrekt og i overensstemmelse med sikkerhedsstandarderne.
Selvom det kan virke simpelt at tilslutte en opvaskemaskine eller udskifte en vandhane, kan selv de mindste fejl ende med at have store konsekvenser. Eksempelvis kan en forkert tilslutning føre til vandskader eller problemer med vandtrykket.
Arbejde med gas eller varmesystemer kræver også særlig viden og erfaring, da en fejl her kan udgøre en alvorlig sikkerhedsrisiko. Hvis en opgave kræver autorisation, bør du altid kontakte en professionel VVS-installatør, der rent faktisk har tilladelse til at udføre arbejdet.
Uautoriseret VVS-arbejde er ikke dækket af forsikringen
En anden årsag til at undgå selv at udføre komplekse VVS-opgaver er, at forsikringsselskaber ikke dækker skader, der skyldes uautoriseret arbejde. Hvis der opstår vandskader, oversvømmelse eller lignende som følge af dit eget VVS-arbejde, kan du ende med at stå tilbage med hele regningen selv.
Dette gælder også, hvis der opstår problemer efterfølgende, der ikke umiddelbart kan spores tilbage til din installation, men hvor forsikringsselskabet opdager, at arbejdet ikke er udført af en autoriseret fagmand. Det kan derfor blive en dyr affære, hvis du vælger at tage chancen og udføre det selv.
Overlad altid sådant arbejde til en professionel
At overlade VVS-opgaver til en autoriseret fagmand er ikke kun en sikkerhedsforanstaltning, men også en investering i din bolig og i din egen tryghed. En professionel VVS-mand har både erfaring og ekspertise til at udføre arbejdet korrekt og hurtigt – og samtidig er du sikker på, at der ikke sker fejl.
Professionelle firmaer, der f.eks. arbejder med VVS København, giver også garanti på arbejdet, hvilket betyder, at du er sikret, hvis der mod forventning skulle opstå problemer. Samtidig kan en autoriseret VVS-installatør rådgive dig om en løsning, der måske vil være bedre, end det, du selv har tænkt på.