Alle med hus og have kender glæden ved at kunne udfolde sig i en dejlig og velfungerende have – men også udfordringen ved at holde græsset nede, ukrudtet væk og hækken klippet. Mange gange er det en stor fordel at have de rette redskaber. På den måde sparer man sig selv for meget besvær, mange ærgrelser og megen tid – tid, som man i stedet kan bruge på at nyde haven.

Mange typer plæneklippere

Næsten enhver haveejer har en græsplæne, der skal slås. Særligt i overgangssæsonerne forår og efterår, hvor der er den rette kombination af rimelige temperaturer og rigeligt med nedbør vokser græsset. Derfor har man behov for en god og effektiv plæneklipper. Man skal have en, der passer til behovet. Har man kun et lille frimærke er en mindre walk-behind model nok det rette valg. De fås både i elektriske versioner og som benzindrevne. De elektriske modeller er først og fremmest egnede til de allermindste plæner, da en benzinmotor ofte har større klippebredde, længere køretid og er mere robust. Har man de helt store arealer med græs kan det være en idé at investere i en ride-on model – det vil sige en havetraktor med påmonteret aggregat til klipning af græsset. Man kan overveje, om man skal have en model med opsamler til det afklippede græs. Klik her for at se skarpe priser og god kvalitet, når maskinparken til haven skal udvides eller noget skal udskiftes.

Robotplæneklipperen klarer opgaven selv

En mulighed er at anskaffe sig en robotplæneklipper – så slipper du helt for besværet med at holde plænen selv. Det er en fantastisk opfindelse, der gør livet lettere for mange haveejere – både de med store og de med små haver. Den første robotplæneklipper så dagens lys i 1969. Siden dengang er de blevet både mindre, mere støjsvage og nemmere at betjene. Desuden er de blevet kraftigere, men samtidig billigere. De er efterhånden også blevet ganske ”kloge”, og de kan indstilles helt ned til mindste detalje. Du kan bestemme, hvornår den skal køre eller lade den selv bedømme, hvornår græsset er for langt. Den kører selvstændigt og slår græsset, hvor den kører. Man definerer, hvor den skal køre i haven ved hjælp af et at afgrænsningskabel. Robotplæneklippere findes i både store modeller til store plæner og i små og mere fleksible modeller, som kan manøvrere i selv de mest snørklede haver.