Kunne du godt tænke dig et nyt badeværelse, men har du ikke det største budget? Det behøver ikke være dyrt at få skabt en forandring på dit badeværelse. Du kan altid tilpasse projektet dit eget budget, dine evner og dine behov. Men hvordan kan det lade sig gøre?

Klargøring

Som det allerførste er det en god idé med en klargøring af badeværelset. Det kan du gøre ved en virkelig grundig rengøring og en oprydning. Ofte kan dine klinker f.eks. blive meget flottere og nye at se på, hvis bare de får en ordentlig rengøring. Hvis du vil være sikker på, at det bliver gjort ordentligt, så kontakt nogle, der har erfaring med rengøring af klinker. Udover rengøring, så ryd ud i dine skabe eller ryd af vejen, hvis der står ting og flyder på bordet.

Nyt nips og detaljer

Hvis du blot ønsker lidt forandring, behøver du faktisk ikke gøre så meget andet end at tage på en shoppetur, hvor du fokuserer på at handle ind til dit badeværelse. Læg ud med at beslut dig for, om du kan lide mange farver, få farver eller ingen farver på dit badeværelse. Så kan du shoppe ud fra det. Hvis du gerne vil skabe en tydelig, rød tråd, er det en god idé at vælge én eller to farver at gå efter. Når du skal ud og shoppe, så start med at købe et nyt badeforhæng, og det behøver ikke lige være det billigste, du finder. Derefter kan du tilføje en lækker bademåtte, en ny sæbedispenser og en fin vase.

Skab mere liv

Hvis du ønsker at skabe en smule mere liv i rummet, er det en god løsning at tilføje nogle grønne planter. Du skal blot være opmærksom på, at de skal kunne tåle badeværelsets fugtige miljø.