Der er mange udfordringer ved en flytning. Det er noget, man bare vil have overstået så smertefrit som muligt. Det er i hvert fald ikke noget, man har lyst til at dvæle ved. En kompliceret flytning kan nemlig påvirke ens liv i en længere periode. Derfor bliver der i det følgende givet gode råd og tips til, hvordan du kan gøre din flytning mere overskuelig.
Brug de rigtige fagmænd
Det er selvfølgelig fra flytning til flytning, hvor meget du har brug for fagmænd. Der er dog en tendens til, at folk vælger at spare dem væk på tidspunkter, hvor det slet ikke kan betale sig. Hvis du har en stor flytning, eller endda er i gang med en international flytning, er det bare om bidde i det sure æble og bruge penge på nogle til at hjælpe dig.
Hvis det er tilfældet, er det om at undersøge, hvilke flyttemænd der er de bedste til prisen. Hertil kan du med fordel benytte dig af internettet. Der kan du med enkelte klik sammenligne priser og anmeldelser.
Få styr på det praktiske
Inden du går i gang med den helt store flytning, er det en god ide at gøre dig nogle tanker om, hvad du skal have styr på praktisk, og hvordan du nemmest kan få styr på disse ting.
Der er blandt andet en del med hensyn til forsikringer. Det gælder særligt, hvis du står og skal købe bolig for første gang. Her skal du blandt andet tænke på ejerskifteforsikring, og om du skal vælge 5 eller 10 år, en almindelig eller udvidet dækning og så videre.
Hvis du skal til at flytte ind i et større sted end, hvor du tidligere boede, er det også en god ide at gøre sig nogle tanker om, hvilke møbler du har brug for, inden du flytter. På den måde står du ikke lige pludselig i en ubehagelig situation, hvor du mangler noget, der er obligatorisk til lejligheden.
Benyt dig af de netværk
Man kan faktisk godt gøre en flytning meget hyggelig. Det gør du ved at benytte dig af dit netværk. Hvis du melder ud i god tid og gør det lidt attraktivt med pizza og en masse øl, vil dine venner helt sikkert gerne hjælpe.
Hvis du bare har 5 venner med, vil det virkelig gå hurtigt med at få tingene op og ned af trapperne og i kasserne. Derefter kan i jo eventuelt aftale at tage ud og more jer, eller holde en lille indflytterfest dit nye sted.
Måden at få folk til at hjælpe sig på er ved at skrive et sjovt indslag på sin væg på Facebook i stedet for bare den klassiske post. Humor hjælper altid. Derudover bør du også gøre lidt ud af at skrive personligt til de personer, du håber mest på.
En personlig post er altid mere effektiv end en post i fællesskab. Det er dig vigtigt, at det ikke virker som om, du kræver, at de hjælper dig. Du skal henvende dig til deres patos.
Læg flytningen på en søndag
Mange begår den fejl at datere flytningen til en lørdag. Problemet hertil er, at mange har været ude at drikke dagen forinden, og derfor har tømmermænd den dag. I stedet vil det virke meget bedre at lægge den på en søndag, hvor folk formentlig har slappet af dagen forinden.