Kommer der snart en lille ny til familien, der har brug for sit eget værelse på et tidspunkt? Eller er dine børn ved at være for gamle til at dele værelse, så der er brug for ét mere? Hvis du gerne vil skabe et hyggeligt børneværelse, kan det gøres med forholdsvis få midler. Her kommer nogle tricks til, hvordan du får skabt et fint børneværelse.

Spar ikke på farverne

På børneværelser er næsten alt tilladt. Det bliver kun sjovere for børnene, hvis der er masser af farver rundt omkring. Vær ikke bange for at male væggene i en anderledes farve. De kan altid males over om nogle år. Alt behøver ikke være hvidt og sort. Køb fine kasser i forskellige farver, vælg sengetøj med mønster og pynt op med farverige malerier. Så er der også lidt at kigge på for børnene.

Gå ikke ned på opbevaring

Et børneværelse kan lynhurtigt komme til at rode. Derfor er det godt at have en masse form for opbevaring, så alt bare kan pakkes væk. Det er især god med store kasser, der kan skubbes ud til væggen. De kan nemt fyldes, hvis gulvet skal ryddes. Skal du bruge opbevaring, kan du kigge her. Hvis tingene skal pakkes endnu længere væk, kan det lægges i bedrollers, som I bare fylder og kører ind under sengen. Så slipper I for, at de fylder på værelset.

Tænk praktisk

Med et børneværelse er det vigtigt, at der ikke udelukkende bliver tænkt på, at det skal være nuttet og sødt, men også, at det skal være praktisk. Selvom det måske er flottest med et lækkert plankegulv, er det rarere at sidde og lege på et gulvtæppe. Du er nødt til at sætte dig lidt i børnenes sted, og ikke udelukkende tænke på, hvordan det ser ud.