Overskriften her vil nok få en enkelt eller to til at rynke en smule på næsen. Ikke desto mindre er den ment i den bedste og mest kærlige henseende. Vores børn er som regel vilde med at kopiere os og efterligne os. De spejler sig i os, da vi er deres forbilleder. Det er blandt andet derfor, at man ikke bare skal smide sig på sofaen med sin telefon i hænderne og stikke en iPad til ungerne, for så er det det de vil forbinde os med.

Kom ud i haven

Det er vigtigt for os voksne mennesker, at vi kommer ud og rører os, men det er endnu vigtigere for vores kæreste eje, der naturligvis er vores børn. En rigtig god måde at komme ud og få rørt sig lidt sammen med børnene, er ved at gå i haven, og lade dem hjælpe hvor de kan.

Du vil uden tvivl hurtigt opleve, at børnene er vilde med de ting, du måske synes er det kedeligste i verden. Hvis du har luet din have for ukrudt og fjernet mos 20 gange, er det nok ikke så sjovt mere, men hvis du er 2 år gammel og gør det for første gang er det ikke en sur pligt – det er et eventyr.

Det kan godt være, at de ikke er til meget hjælp lige i det givne øjeblik, og at det i virkeligheden tager dobbelt så lang tid, som hvis du havde ordnet det selv. Desuden kræver det en god portion opmærksomhed, at have en lille dreng eller pige rendende rundt om benene, mens man står med en rive eller et mælkebøttejern. Det ændrer dog ikke ved, at i hygger jer sammen imens, og at i sammen med børnene får noget frisk luft og lærer lidt om havelivet.

Giv børnene deres egne redskaber

Lad børnene være med på samme vilkår som dig, køb haveredskaber til dem i deres størrelser (du kan finde udendørs legetøj til børn her). En lille trillebør, rive, skovl og kost, så de kan være med til at ”hjælpe”. Som tidligere nævnt kan mange børn gode lide at kopiere deres forældre, og derfor er det også en god ide, at de får de samme redskaber som I har – i det omfang det er muligt naturligvis.

Og hvem ved, det kan jo også være, at det er her de skal tjene deres lommepenge om nogle år, og så er det bedre, at de rent faktisk ved hvad de laver.