En flot billedvæg i stuen, på soveværelset eller kontoret kan pifte din bolig gevaldigt op og give den et kreativt og personligt præg. Det behøver slet ikke at være svært at lave en billedvæg, men inden du går i gang, er det en god idé at have en plan for projektet. Derfor får du her en række gode råd til, hvordan du bedst sammensætter din egen billedvæg.
Inden du slår det første søm i væggen, kan du med fordel overveje, hvordan du gerne vil have din billedvæg til at se ud. Skal billederne holde sig inden for en bestemt farveskala, skal motiverne have et bestemt tema, og skal billedvæggen fremstå stilren og enkel, eller sjov og kreativ? Det afhænger naturligvis alt sammen af din personlige stil, og kun fantasien sætter grænser.
Fremvis dine yndlingsbilleder
Med en billedvæg kan du udstille dine yndlingsbilleder og tilmed lade dem blive en del af en større udstilling. En flot billedvæg kan enten bestå af plakater, malerier, familiebilleder, eller måske endda en kombination af alle tre.
Når du har besluttet dig for, hvilke billeder der skal udgøre din billedvæg, skal du finde ud af, hvordan de skal placeres på væggen. Her er et godt tip at lægge billederne på gulvet, så du kan afprøve forskellige kombinationer og finde en sammensætning, som du er tilfreds med. Så undgår du at slå søm i væggen de forkerte steder.
Leg med materialerne
Du skal ikke være bange for at lege lidt med materialerne, når du skaber din billedvæg. Du kan eksempelvis sagtens sammensætte rammer i forskellige materialer. Det giver nemlig billedvæggen et friskt pust, at rammerne eksempelvis både er sorte og træfarvede. Det vigtigste er, at du vælger rammer i god kvalitet. Du kan tilføre din billedvæg ekstra dynamik ved at vælge billeder i forskellige størrelser. På den måde giver de forskellige motiver, materialer og størrelser nemlig en flot og levende billedvæg, som bibeholder en rød tråd ved hjælp af de gennemgående linjer.
Få hjælp til at designe din billedvæg
Mangler du inspiration til, hvordan din billedvæg skal udformes, er der masser af hjælp at hente hos Hennetec. På deres billedvægsdesigner finder du talrige skabeloner til billedvægge, som du kan benytte dig af, når du skal finde det design, der passer bedst ind i dit hjem. Du vælger selv både skabelon og tilhørende rammer, og med et enkelt klik kan du bestille hele molevitten, som efter få dage leveres til din adresse.
Du kan også vælge at tage udgangspunkt i et af de mange design, som Hennetec selv har kreeret. Uanset hvilken fremgangsmåde, du foretrækker, kan du med hjælp fra Hennetec nemt og hurtigt få en flot billedvæg op at hænge.