Måske er du netop flyttet i ny bolig, hvor du overvejer selv at give dig i kast med malerarbejdet. Men du har svært ved at overskue, hvor du skal starte. Her er en guide til at komme i gang med malerarbejdet.
Der er mange danskere, som selv vælger at male deres lofter og vægge, fordi det er den umiddelbar, billigste løsning. Men hvis du for eksempel er flyttet i lejebolig og skal stå for malerarbejdet bagefter, så er det ikke sikkert, at boligforeningen godtager dine malerevner. Og så kan det være en dyr løsning, fordi udlejeren tager en stor sum fra dit depositum. Hvis du ikke har mod på arbejdet selv, kan du altid kontakte en ekspert på området. Bor du i Odense på Fyn, er en kyndig maler, Malermester Bo Rasmussen.
Har du derimod mod på det, vil vi guide dig til, hvordan du griber malerarbejdet an herunder.
Sådan maler du vægge og lofter
Når du nu skal i gang med malerpenslen, så kan du ligeså godt ordne både vægge og lofter på én gang. Det vigtigste er, at du gør arbejdet i den korrekte rækkefølge, så du får det pæneste resultat.
Første step er at rydde rummet, du skal male i, så godt du kan. Det mest optimale er at få alle møbler ud og ting på væggene ned. Alternativt kan du komme plast på dem, så de ikke får maling på sig. Dæk også gulvet til med plastfolio, pap eller måske malertæpper. Den helt skrabede udgave er at bruge gamle håndklæder, som du alligevel ville smide ud. Hvis du ikke skal bruge søm eller andet igen, som sidder i væggene, skal de ud.
Inden du kommer malingen på væggene, skal de rengøres med grundrens og vand efterfølgende. Den nuværende maling, må ikke sidde løst, for det vil hurtigt kunne ses på det nye resultat, og så er det spildt arbejde. Sæt herefter malertape på kanter ved fodpaneler, døre og karme. Er der huller i væggene, efter du eksempelvis har taget hylder eller lamper ned, bør du spartle eller slibe dem.
Så kan du gribe malerpenslen
Start med loftet og mal derefter væggene. Vil du også male paneler og karme, så mal disse til sidst. Af udstyr skal du have fat i en stor malerrulle, som gør det nemmere at klare malerarbejdet hurtigere. Desuden vil det give det flotteste resultat. Til kanter og hjørner kan du bruge en lille pensel. Start med hjørner og kanter og grib derefter den store rulle.