Indeklima er noget, der virkelig er blevet sat meget fokus på i de senere år, og man hører ofte om skoler, institutioner og andet, der er ramt af skimmelsvamp. Skimmelsvamp er farligt for luftvejene, og det kan i yderste tilfælde være en medvirkende faktor til udviklingen af astma og allergier – og netop derfor bør du tænke meget over indeklimaet i dit hus. Eftersom skimmelsvamp vokser bedst og hurtigst ved en luftfugtighed på over 70 % kan dårlig ventilation være en stor synder i hjemmet. Herunder vil vi gøre dig lidt klogere på, hvad du kan gøre for at undgå skimmelsvamp i dit hjem!

Luft ud i 5-10 minutter flere gange om dagen

Du har sikkert hørt det før, men én af de bedste forholdsregler mod fugt i hjemmet er jævnlig udluftning med gennemtræk, som kan bære noget af alt den fugtige luft ud af vinduet. Eftersom skimmelsvamp trives ved høj luftfugtighed kan du modvirke svampene ved effektiv udluftning 2-3 gange om dagen i ca. 5-10 minutter af gangen. Selvom dette ikke er den sjoveste opgave om vinteren, så er det bydende nødvendigt, hvis du vil undgå skimmelsvamp i hjemmet. Husk at slukke for dine radiatorer i mellemtiden, så varmeregningen ikke skyder gennem loftet!

Lad være med at tørre tøj indenfor!

Én anden stor synder i forhold til dannelsen af skimmelsvamp er tørring af tøj indenfor husets fire vægge. Tøjtørring bør aldrig foretages i de arealer, hvor du opholder dig meget, og hvor ventilationen er dårlig, og derfor bør du altid søge at hænge tøjet op udendørs i stedet. Hvis dette ikke er muligt, så anbefaler vi i stedet et godt ventileret og tørt kælderrum, hvor der gerne må være lidt varme på – det hjælper både på tørretiden og på indeklimaet!

Hvis du konstaterer skimmelsvamp…

… er det værste, du kan gøre, at gøre ingenting! Skimmelsvamp er ikke noget at spøge med, og det kan have kraftig indvirke på problemer med luftvejene. Skimmelsvamp skal fjernes af professionelle fagfolk, og der er flere firmaer, der har specialiseret sig i netop dette. Uanset om der er tale om skimmelsvamp i Aalborg, skimmelsvamp i Odense eller skimmelsvamp i København, så skal der gøres noget ved det – så tag endelig kontakt til professionelle, der kan tage hånd om problemet for dig!