Det kan være helt uhyggeligt at åbne for varmeregningen, hvis man bor i et hus, der endnu ikke har den rette isolering eller ikke har fået efterisoleret væggene. Det skyldes, at der ofte er bare områder i hulmuren, hvor varmen får lov at fosse ud – alt imens husets energiforsyning arbejder på livet løs for at følge med. Løsningen er dog ligetil: boligen trænger til hulmursisolering. 

Disse fordele er der ved at hulmursisolere 

Fordelene ved at isolere hulmuren er mange – og af samme årsag er udgiften til netop isoleringen tjent hurtigt hjem. Du skal isolere, hvis du gerne vil spare på din varmeregning, forbedre din boligs energimærkning i energirapporten, gerne vil have bedre indeklima og undgå kuldebroer, gerne vil skåne miljøet for ressourcespild og CO2 og gerne vil hæve salgsværdien på dit hjem. 

Men hvad er hulmursisolering og hvordan foregår selve isoleringen? 

Mange huse i Danmark lider af, at de forældede isoleringsmaterialer i hulmuren er faldet sammen. Tag LECA materialet som et eksempel. De såkaldte LECA sten blev lagt i hulmuren for år tilbage, hvor de indledningsvis fyldte hulmuren, men siden faldt sammen i materialet. Sådan har det været tilfældet med flere typer isoleringsmateriale. Det betyder, at mange vægge nu er blottet imellem vores værelser i huset og den sæson, der florerer på den anden side. Er den sæson vinter eller efterår, resulterer det i varmeudsivning og øgede varmeudgifter. 

Siden dengang har man dog fundet ud af, at man kan fylde hulmuren med isolering, der ikke falder sammen, hvorfor alle kuldebroer lukkes og varmen forbliver i huset. Man anvender typisk et papirgranulat, som går under navnet papirisolering. Denne type materiale er desuden lavet, så der er meget lav brandrisiko og så skadedyr holdes på afstand takket være det tørremiljø, det skaber i hulmuren.  

Ønsker man at få isoleret hulmuren, skal man blot tilkalde en isolatør, der kan blæse papirgranulatet ind i hulmuren. Det er svært at foretage isoleringen selv, da det kræver specialmaskiner at blæse isoleringen ind, men heldigvis er metoden ikke dyr, da det går stærkt.  

Isolatøren ankommer og borer et lille hul ind fra ydermuren, hvorefter han fylder hulmuren med isoleringsmaterialet og lukker til igen. Proceduren sluttes naturligvis af med, at der lukkes af for fugerne, så der ikke er synlige spor efter isoleringsmanøvren.  

Isoleringen er modstandsdygtig over for fugt og falder som nævnt ikke sammen, hvorfor der er tale om en permanent løsning, der sparer dig penge år efter år og hæver husets salgsværdi.