De fleste boligkataloger er baseret på de traditionelle stilrene farver med hvide vægge og ensfarvede møbler. Mange ved ikke hvor stor en forskel det kan gøre at vælge farver efter hvilke energier, de bringer ind i hjemmet. Ifølge den kinesiske kunstart Feng Shui kan man få hjemmet til at stråle helt fantastisk ved at vide lidt om hvad farverne gør ved hjemmet. Vi bringer derfor et lille udvalg af farvernes betydning. Husk at ligesom med så meget andet, så alt med måde. Uanset hvilken farve du vælger, har de alle en bagside hvis man bruger for meget af den i samme område.

Farver til den helt store guldmedalje

Måske står du og vil gerne gøre hjemmet mere levende, og har brug for at få styr på finansieringen, så kan det være en god ide at lægge vejen forbi matchbanker.dk og få styr på hvilket lån, der er helt rigtigt for dig. Her kan du nemt og hurtigt få et overblik over hvilke lånemuligheder du har samtidig med, at du kan ansøge om lånet direkte fra siden af. Så kan du hurtigt komme i gang med at få farverne til at spille bedre i dit hjem.

Sort

Ønsker du at opnå en balance i rummet, kan den sorte farve bruges i en begrænset mængde til at understrege de smukke detaljer i et rum. Man skal dog være varsom med den sorte farve, da den bliver koblet sammen med depression og sorg.

Rød

Den røde farve har en naturlig tilknytning til kærlighed og glæde, men har samtidig også en enormt aktiv energi. For meget rød kan fremprovokere vrede, så farven bør bestemt ikke bruges i områder, du ønsker ro og fred. Rød er til gengæld god til rum, der bruges til selskaber. De forskellige nuancer kan fremstå med forskellige energier som f.eks. en sart rød symboliserer noget mere sårbart og en dyb rød giver indtrykket af velstand og magt.

Blå

Vi tænker ofte på himlen, når vi taler om farven blå, hvilket også symboliserer ro og stabilitet. For meget af den blå kan dog give en følelse af tristhed, så også denne farve bør bruges i begrænsede mængder i hjemmet. Men den ro, som farven kan udstråle kan naturligvis have en yderst gavnlig effekt, såfremt den bruges afbalanceret. Kan med fordel kombineres med jordfarver (brune og grønne nuancer) for at bevare balancen.

Grøn

Der er en god grund til at der er tradition for at der er grøn dug på eksamensbordene, det er fordi at denne farve symboliserer håb. Der er samtidig en ungdommelig friskhed over farven som tilmed har en beroligende effekt. Grøn er derfor en farve, der ofte ses i soveværelser på grund af dets evne til at skabe harmoni.

Gul

Solens livgivende energi er årsag til at den gule farve bliver forbundet med høj energi og stimulerer intellektet. For meget gul kan give følelsen af bedrag og misundelse, så det kan være en god ide at bruge enkelte gule elementer frem for eksempelvis at male alle væggene gule.

Hvid

Den traditionelle hvide farve er populær af en årsag. Det er nemlig en sikker farve at vælge, da den er ret neutral i sin energi. Det kan være en god ide at pifte den hvide farve op med for eksempel brun eller rød, for at give farven lidt blødere udtryk.

Lilla

Er man til det mere spirituelle aspekt, er lilla en rigtig god farve at tilføje i sit hjem, da den symboliserer intuitionen og åndelighed. For meget af den kan dog fremme nervøsitet og depression. Den violette farves udtryk afhænger meget af de farver, der bliver brugt sammen med den, så brug den med omtanke – og udnyt at lilla kan forstærke de gode energier i de andre farver.