Det kan være et mareridt, hvis dit hus først bliver indtaget af en mår.

Måren er både kendt for at gnave i el- og isoleringsmaterialer og for at larme. Det betyder, at foruden at kunne forvolde skader på ledninger og isoleringsmaterialer, der skal beskytte imod råd og fugt, vil familier med mår i huset opleve at høre larm og støj på alle tider af dagen – også når man skal falde i søvn om aftenen.

Tidligere fandt måren sig til rette i de danske skove eller i øde hytter og ældre bygninger, men i dag er det et almindeligt problem, at måren søger ind i selv tætbefærdede områder, og finder frem til vores lofter.

Som ejendomsejer kan man muligvis mene, man har beskyttet sig med f.eks. gitre og spær, men måren kan klemme sig ind i selv små åbninger. En skæv tagsten kan være nok til at måren kravler under, og så er den inde i hjemmet. Vi bringer her tre løsninger til problemet.

Mårfælden

Mårfælden kan være effektiv. Særligt hvis man følger Naturstyrelsens anbefalinger og stiller dem udendørs. Her opholder måren sig nemlig når den jager, hvilket gør det til et godt fangstområde for fælden.

Selvom fælden siges at være effektiv, er der dog et par ulemper.

For det første skal brugeren følge en række regler, hvilket betyder fælden skal tjekkes både morgen og aften. Dernæst skal man, hvis man ikke har jagttegn, betale sig for at få aflivet dyret hos en dyrlæge, hvilket naturligvis koster penge – og din tid.

Man må dog gerne køre dyret væk og slippe det løs, men måren er en snu størrelse, der godt kan finde retur. Selvom du har kørt store afstande, er der derfor stadig risiko for, at måren viser sig igen.

Ultralyden

En mere moderne metode er ultralyd mod mår på loftet. Metoden møder ofte kritik fra fagmænd, men de mange brugere, der har prøvet produktet, er ikke i tvivl. Det virker.

Et ultralydsapparat udsender ultralyd på en frekvens, som mennesker ikke kan høre. Det kan måren dog, og det på et tilpas generende niveau til at den forlader loftet.

Fordelen ved ultralydsapparatet er, det blot skal i stikkontakten, så er det allerede ved at drive måren ud.

Skadedyrsbekæmperen

Du kan naturligvis også vælge at kontakte en skadedyrsbekæmper, hvis du ønsker at slippe af med måren. Skadedyrsbekæmperen puster typisk en saltopløsning ud, hvilket får måren til at tage flugten. Hernæst er det skadedyrsbekæmperens opgave at finde mårens tilgangsveje og lukke af. Formår han ikke at finde alle, er måren hurtigt retur – hvilket er ulempen ved dette valg.